VELKOMMEN TIL...

VEMMETOFTE KLOSTER

Vemmetofte Kloster
Vemmetoftevej 42, 4640 Faxe
Tlf. 5671 0008
Fax. 5671 0037
email@vemmetofte.dk

Indhold: Skovene - Køb af brænde - Tilbage til Forsiden

Fyring med brænde

God forbrænding kræver god varme. Kunsten er at skabe så høj temperatur i brændeovnen som muligt. Det giver ren forbrænding - klare gule flammer uden røg - og fuld udnyttelse af træets energi.

1. Brændet skal være tørt.
Vand i brændet køler ovnen og giver uren forbrænding. Brændets vandindhold bør højst være 18%. Ellers får man ringe varme, sur røg i stuen og ud af skorstenen, løbesod i skorstenen og - når det går helt galt - skorstensbrand.

2. Ved optænding skal ovnen varmes op så hurtigt som muligt.
Brug bare rigeligt med aviser, pap, tørt pindebrænde, spåner, bark og kvas.

3. Papir er et godt og tørt brændsel.
Der er ingen grund til at spare på papiret i ovnen. Papir er lavet af træ, og det er knastørt. Derfor er papir et rent og godt brændsel.
Læg for eksempel en måtte af aviser i bunden af ovnen og tænd op som normalt oven på. Papirmassen isolerer ovnbunden, og papirets forbrænding vil hæve temperaturen i ovnen.

4. Brug ikke for store stykker brænde
Der bør være luft imellem brændet og væggene i brændkammeret. Så kan hele brændestykket varmes op og brænde på én gang. Til de fleste ovne bør brændet ikke være længere end 28 cm og ikke tykkere end 6-8 cm.

5. Fyld ikke ovnen mere end halvt op.
Når træet varmes op, afgiver det gasser. Gasserne kræver lufttilførsel - udover stærk varme - for at blive brændt af. Hvis der er for meget brænde i ovnen, kommer den til at mangle luft, og forbrændingen bliver uren. Det ses ved, at træet ryger.

6. Luk for lufttilførslen når der ikke er ild i ovnen.
Gløder har afgivet alle træets gasser og brænder altid helt rent. Luk for luften når der ikke er flere gule flammer. Så suges stuens varme luft ikke ud til fuglene.

Tørring af brænde

Brænde fra nyfældet træ indeholder groft sagt lige så mange kg. vand som træ.
Vandindholdet er altså 50 %.

For at være sikker på at have alt det tørre brænde, man får brug for til vinteren, er det klogt at købe ind foråret før. Den bedste tørreproces er:

1.  Træet fældes inden 1. april.

2.  Brændet saves og kløves inden 1. maj. Kløvningen hjælper brændet til at tørre hurtigere, fordi vand kun fordamper langsomt ud gennem træets bark. Brug en flækøkse, en motorsav eller lej en flækmaskine.

3.  Brændet lagres under halvtag sommeren over. I nødstilfælde kan en presenning bruges: Den beskytter brændet mod regn, men den holder også på fugten inde i brændestablen. Efter en sommer udendørs er brændets vandindhold nede på godt 20%, afhængig af vejret, kløvning og brændelængde.

4.  I oktober begynder brændet at optage vand fra luften, selv når det ligger i et udeskur. Det er godt at få vinterens forbrug indendørs, for eksempel i en fyrkælder.

5.  Tag gerne brændet ind i stuen en uge før det skal bruges. I stuen kan brændets vandindhold bringes ned under de anbefalede 18%.

Er brændet tørt ?

Slå brændestykkerne mod hinanden.
Tørt brænde giver en skarp klang. Vådt brænde giver en dump lyd.

Spyt på brændestykkets ene nede. Pust hårdt på den anden.
Hvis luften går igennem, og spytklatten bobler, er brændet tørt.


Træarternes egenskaber

Alle træarter varmer lige meget pr. kg vandfrit træ. Men træarterne indeholder forskellige mængder vand og fylder ikke det samme i en rummeterbunke.

De lette træarter er letantændelige og lette at kløve. Derfor er de gode som optændingsbrænde. Til gengæld brænder de hurtigere op end de tunge træarter og giver mindre varme.

I denne liste ses hvor mange rummeter brænde, der skal til for at erstatte 1000 l olie.

Træart          Antal rm træ
med 20 % vand
pr. 1000 l olie
Kløvelighed
Bøg 7,0 3
Eg 7,0 2
Ask 7,2 3
Elm 8,9 4
Birk 8,0 4
Ahorn 7,5 3
Gran 10,4 1

Kløveligheden er angivet på en skala fra 1 til 4, hvor 1=meget let kløveligt og 4=meget svært kløveligt.

Kilde: Dansk Skovforening

Tilbage til Forsiden